Min Blog

Nye eventyr..

Mandag 15.05.2013 Kl. 22.11

Ja så fik jeg prøvet et nyt eventyr af i dag som jeg godt kan gå hen og blive lidt småafhængig af (Sammen med alt det andet). Jeg har her til aften hygget mig med at klippe i ugeblade og reklamer og det blev til nogle super fede collager. Jeg har før lavet meget collage, bland andet har jeg nogle mapper med ideer som jeg klipper ud af blade og så sætter jeg dem fedt op, så det er lækkert at kigge på og man rigtig kan få inspiration.

Det giver et super fedt udtryk at klippe ting ud og sætte dem sammen på sin egen måde, jeg har igen fundet min inspiration på nettet og ved at se alle de fede plakater og prints man kan købe. Temaet for den type jeg godt kan lide er pastel, det ser så fint ud og passer perfekt hjemme hos os.

Jeg har lavet den klassiske skyen med regndråber som jeg er rigtig godt tilfreds med, lidt i samme stil lavede jeg et billede med fugle som sidder på wire. Jeg gav mig også i kast med et cirkelbillede, som siger lidt sig selv er masse cirkler klippet ud i forskellige mønstre og sat sammen ovenpå hinanden, jeg lavede et hjerte. Til sidst har jeg lavet et sort træ med en masse lyserøde blade i forskellige nyancer, som så er standset ud med en lille udstandser købt i Søstrene Grene.

Har også smidt lidt nyt ind i de forskellige mapper - har været i gang hele ugen og mangler stadig at få en del lagt ind.

Nå der er også en dag imorgen Smiler